Bøger / faglitteratur til børn

Normale mennesker : autistens guide til galaksen


Beskrivelse


En guide til hvordan man overlever med autisme i en verden fuld af neurotypikere (dem uden autisme), skrevet til alle med autisme af en forfatter med autisme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2024

af

af

Irene Gitz Christensen

d. 14. juni 2024

En guide til hvordan man overlever med autisme i en verden fuld af neurotypikere (dem uden autisme), skrevet til alle med autisme af en forfatter med autisme.

I denne bog beskriver forfatteren alle de forskelle, der er på den måde, som personer med autisme ser verden, kontra den måde alle andre, neurotypikere, ser verden. Forfatteren sætter med mange eksempler spot på de udfordringer, som neurotypikere lader til at have med at tolke og forstå hensigter og væremåder hos personer med autisme. En gennemgående pointe er, at neurotypikerne har svært ved at forstå, at andre kan være og opføre sig anderledes. Bogen indeholder en test, ordforklaringer, gode råd og udsagn fra personer med autisme.

Forfatteren giver et godt indblik i, hvor svært det kan være for personer med autisme at føle sig forstået i en verden fuld af neurotypikere. Det er en god idé at en forfatter med autisme lader sin og andres stemmer blive hørt, men det bliver desværre med en ensidig og negativ tone, når forskellene synliggøres, fx i citatet “En anden bagside er, at neurotypikere ofte tror det værste. De kan være mistænksomme og tænke, at andre har egoistiske motiver og ønsker at såre dem". Det er synspunkter, der kan være med til at skabe en unødig polarisering.

Bogen Ung med autismeKort & godt om autisme indeholder 12 samtaler med unge med autisme i alderen 13-19 år. Neurotypikere kan læse om autisme i Kort & godt om autismeBogen Ung med autisme indeholder 12 samtaler med unge med autisme i alderen 13-19 år. Neurotypikere kan læse om autisme i .