M. A. Goldschmidt (1819-87) skrev gennem omkring 50 år en række fortællinger, der er blandt det bedste, genren kan byde på i Danmark. Det er derfor godt og rigtigt, at der nu foreligger etfyldigt, velredigeret udvalg af disse, så de fortsat kan være bredt tilgængelige med de i dag nødvendige noter, ordforklaringer o.s. v. - Det bedste er med: 'Mendel-Hertz', 'Avromche Nattergal','Den vægelsindede på Graahede', 'Tømmerpladsen', 'Maser' o.s.v. Perler i sig selv - integrerede dele af dansk novelletradition til i dag. Men udgiveren har valgt at supplere med de mere sjældentlæste allegoriske fortællinger- og det er en god ide, idet de supplerer billedet af Goldschmidt og hans tid på udmærket vis. - Thomas Bredsdorff karakteriserer i en relativt kort efterskriftGoldschmidt og hans fortællekunst og placerer hans egenart, styrke og svaghed, i 'hans spegede forhold til romantikken': at han bag realismen peger hen på en højere virkelighed. Fortolkningen vilrimeligvis vække nogen debat -men vinklen er spændende. Og Goldschmidts bedste er altså mesterfortællinger.