Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Nu leger vi den grimme ælling


Beskrivelse


Billedbog. To børn leger eventyret om den grimme ælling. Det ene barn er moren, det andet er ællingen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 2014

af

af

Ole Laursen

d. 14. aug. 2014

En ganske kort, utraditionel og fri genfortælling af eventyret om den grimme ælling. Den vil kunne anvendes som en tidlig introduktion til denne historie for de 3-6-årige. Den voksne oplæser kan uddybe den korte tekst for barnet.

2014-vinderen af Astrid Lindgren Memorial Award, Barbro Lindgren, byder på en lidt utraditionel fortolkning af dette eventyr. Udgangspunktet er to børn, som leger eventyret om den grimme ælling. De bliver enige om, at den ene er moderen, den anden ællingen. Derefter udspilles en legescene mellem de to børn. De gennemspiller eventyret fra da ællingen er sammen med søskendeflokken, flugten og hjemkomsten. Undervejs beskriver børnene ællingens og morens følelser. Bagsidetekst er blot en ordveksling på to linjer. Eva Lindströms lidt naivistiske tegninger formår at rumme både det glade og det triste, og bidrager væsentligt til bogens både uhøjtidelige men også lidt alvorfulde stemning. Børns legeunivers indfanges fint i teksten. Når man lige har vænnet sig til den lidt anderledes form, er man som læser glad for denne friske og anderledes genfortælling af dette eventyr.

Nye udgaver af Den grimme ælling vil oftest være med uændret tekst. Enkelte gange ses genfortællinger. Det gælder fx Mårdøn Smets udgave (2004/47) Lindgrens og Lindströms nye bog er med sit børnelegsunivers noget anderledes.

En ganske anderledes genfortælling af eventyret om den grimme ælling. Den er et forfriskende bud på en introduktion til dette eventyr for de 3-5/6 årige.


Kristeligt dagblad

d. 30. dec. 2014

af

af

Sara Nørholm

d. 30. dec. 2014