Årets digtsamling af Poul Borum hører til de stille, eftertænksomme i forfatterskabet. Det skriver jeg, fordi han nu og da har prøvet at spjætte ud med alle lemmer i sin digtning, kombineredigte og sange og hvad ved jeg. Her er vi på plads hos den lyrisk sikre Borum, der igen viser, at han lige som i sine allerførste bøger kan skrive enkelt, mættet og smukt. Her og der lurer der ienkelte manierede indfald farer på digtene, men det er yderst sjældent, så jeg vil ikke tøve med at udnævne den til et nyt godt højdepunkt i et stort og varieret forfatterskab. Tematisk ligger dennok, der hvor Borum plejer at ligge: i forhold til eksistensen, mørket, lyset, de etiske kategorier og som der peges på i bogens titel livet, med dets fremadskridende stadier - af ældeise og viden.