I forlængelse af Højere bevidsthed (1983) og Bevidsthedens befrielse (1991) vover forfatteren nu at skrive, hvad han selv kalder en manual i praktisk spiritualitet. Formålet er at nå enbevidsthedstilstand, hvor man kontinuerligt er i kontakt med det guddommelige. Tilstanden sammenlignes med disse lyksalige øjeblikke, man kan opleve en sommerdag på ryggen i naturen. Den kantilnærmes gradvist gennem ordløs bøn og meditation, men den endelige transcendens kommer først under vejledning af en oplyst lærer eller i tæt samarbejde med andre søgende. Det vanskelige stof tiltrods er bogen en af Bertelsens mest klare, hvor målsætning og pædagogik står meget tydeligt for den viderekomne psykoterapist.