Bøger / faglitteratur / vejledninger

Ny mønsterkonstruktion for kvinder


Beskrivelse


Indeholder mønsterark med grundmønstre til de fleste beklædningsdele og instruktion i måltagning og tilskæring af tøj efter egne ideer og tidens mode.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2001

af

af

Susanne Thøfner

d. 10. apr. 2001

Denne bog er en stærkt revideret og betydeligt udvidet udgave af bogen Mønsterkonstruktion (1989). Hvor den gik ud fra 4 typer grundmønstre, bygger denne bogs modeller på 6 forskellige typer, hvor grundmønstrene til overtøj og til den klassiske jakke er helt nye, og de 4 andre typer er lettere ændret. Alle grundmønstre følger desuden med bogen i størrelse 34-54. Bogen gennemgår måltagning og tilpasning af grundmønstrene samt mønsterændringer til de forskellige modeller og snit, konstruktion af kraver og hætter og konstruktion efter mål af de enkelte grundmønstre. Fremstillingen af de respektive mønstre beskrives i opskriftsform med mange tegninger af detaljer og de enkelte mønsterdele. En stor del af de forskellige modeller stammer fra Mønsterkonstruktion, men her er også kommet adskillige nye og ændrede modeller til. Siden 1989 har Mønsterkonstruktion været den udførligste grundbog på dansk i tilskæring af tøj til kvinder, og denne nye udgave er forbedret på så væsentlige punkter, at den bør erstatte Mønsterkonstruktion overalt. En solid og seriøs grundbog til voksenbiblioteket.



Informationer og udgaver