Bøger / faglitteratur / kogebøger

Ny nordisk hverdagsmad - spis efter årstiden


Beskrivelse


60 nye opskrifter med fokus på sæsonens råvarer fordelt efter årstiderne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2012

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 3. dec. 2012

Til alle der interesserer sig for mad og opskrifter fra det nordiske køkken.

Her er opfølgeren til: Ny nordisk hverdagsmad, der udkom sidste år i 2011. Der er 60 nye opskrifter med fokus på sæsonens råvarer fordelt efter årstiderne. Der er både nemme og hurtige opskrifter til hverdagene og simreretter og brødbagning til weekenderne. Bogen er udgivet i et samarbejde mellem FDB, Meyers Madhus og Forskningscenter OPUS (der støttes af Nordea-fonden). Hensigten med bogen er, at vi alle skal have mere sund og velsmagende mad. I foråret 2012 blev et projekt kaldet: OPUS-butiksprojekt afsluttet. Her havde 113 spist ny nordisk hverdagsmad (NNH) i 26 uger og 68 spist gennemsnitlig dansk mad. Resultaterne var, at de der havde levet af NNH både tabte sig mest og viste fald i blodtrykket. Kernen i opskrifterne er råvarerne fra Norden, og noget tyder ifølge forordet på, at når man spiser lokalt efter årstiden og dermed sæsonens råvarer, så får man mad med flere sunde indholdsstoffer. Selve opskrifterne i bogen er enkelt beskrevet, og ved hver opskrift får man i tillæg et par linjer om en af hovedingredienserne. Bogen afsluttes med et opskriftsregister og et råvareregister.

Til sammenligning kan nævnes bøger af (kogebogs-)forfattere som Claus Meyer (der også er bidragsyder til denne bog) og Camilla Plum.

En god og brugbar nordisk kogebog, der vil blive efterspurgt af samme skare som forgængeren.