Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nye roller


Beskrivelse


Anna er stadig kæreste med Sebastian, og Lasse spiller fodbold med Sebastian. Rikke er veninde med Anna, og Gunse kender Maries hemmelighed. 7.b skal opføre årets skolekomedie, så nu skal rollerne fordeles. Det ser ud til, at flere i klassen har skjulte talenter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2011

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 2. mar. 2011

2. bind i ny serie Dem fra syvende - til frilæsning fra 11-13 år, lix 21.

Forfatteren skriver videre på den velkendte serie Dem fra sjette. Anna er stadig kæreste med Sebastian, Lasse spiller fodbold med Sebastian (der godt nok spiller på 1. holdet). Rikke er veninde med Anna, og Gunse kender Maries hemmelighed. Indholdet er nemt for læseren at identificere sig med. Fortællesynsvinklen skifter ved nyt kapitel, så læseren får indsigt i personernes inderste tanker og følelser. Vi befinder os i en ganske almindelig 7. klasse, hvor man 2+2 skiftes til at feje klassen efter sidste time. 7.b. skal opføre årets skolekomedie, så der skal vælges roller. Det ser ud til, at flere har skjulte talenter. Lasse må overtage pladsen på 1. holdet, da Sebastian bliver skadet. Flere må sådan skifte roller. Flot omslag viser en fotosession af en sej fyr med solbriller og headset, en tegnet mikrofon og en fodbold på vej direkte i kassen, som vil tiltrække drengelæsere, men bogen er absolut for begge køn. Teksten er sat med en letlæselig stor typografi. Omslaget er bogens eneste illustration.

Bogen ligner Dem fra sjette og 1. bog i serien.

Lovende ny fortsættelse på frilæsningsserien Dem fra sjette, som nu går i syvende. Bogen har en forside, der vil tiltrække drengelæsere, så der har forlaget tænkt rigtigt. Indholdet er realisme og skildrer dagligdagen for en gruppe elever i 13 års alderen. Den genre vil vi altid have lånere til på bibliotekerne.