Bøger / skønlitteratur / tegneserier

Nymfe


Beskrivelse


Utrolig velfortalt og begavet historie om verden efter en jernpest, der har gjort alt jern ubrugeligt og skabt en menneskehed af mutanter i evig kamp for overlevelse. Smukt illustreret tegneserie til alle fans af dystopiske fremtidsfortællinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2022

af

af

Peter Holm Rasmussen

d. 16. sep. 2022

Utrolig velfortalt og begavet historie om verden efter en jernpest, der har gjort alt jern ubrugeligt og skabt en menneskehed af mutanter i evig kamp for overlevelse. Smukt illustreret tegneserie til alle fans af dystopiske fremtidsfortællinger.

Dystopisk tegneserie om civilisationens sammenbrud efter en slags metalpest, kaldet "rusten", har inficeret alt jern på jorden. Jernet forvitrede og smuldrede simpelthen, så alt: broer, motorer, våben, computere, værktøj og bygninger brød sammen. Ja selv jernet i blodet inficeredes med gruopvækkende resultater. Samfundene brød hurtigt ned, og de overlevende fra krigene og hungersnøden fødte i de næste generationer muterede børn, skabt af rustens påvirkninger. En navnløs kurér med mægtige kræfter, hyres til at finde 23 forsvundne mænd og støder på sin færd på frygtelige mutanter, krigere, kannibaler og religiøse ordner. Men kuréren har selv en hemmelighed og tager en sælsom og mystisk betaling for sine tjenester.

Virkelig spændende og vildt forgrenet fremtidsfortælling, hvis mystik og univers man fanges af med det samme. Understøttet af nogle meget flotte illustrationer med sans for baggrundsdetaljer og karakter- og kostumedesign. En utrolig god start på en ny serie, man kun kan håbe får en snarlig fortsættelse.

Bug. Bog 1Børnenes jordResten af verdenFærgemanden, Børnenes jord, Resten af verden og Færgemanden er eksempler på andre gode postapokalyptiske tegneserierBug. Bog 1, , Resten af verden og Færgemanden er eksempler på andre gode postapokalyptiske tegneserierBug. Bog 1, Børnenes jord, og Færgemanden er eksempler på andre gode postapokalyptiske tegneserierBug. Bog 1, Børnenes jord, Resten af verden og er eksempler på andre gode postapokalyptiske tegneserier.