Guido Crepax er præsenteret med to tegneseriealbums i serien Fanny: Emmanuelle (1986) og Valentina (1987). O's historie er en tegneserieudgave efter Pauline Réages roman. I et forord beskriverFrancesco Alberoni O's historie som en typisk mandsfantasi fra en tidsalder, hvor kvinden ikke havde selvstændigt liv. Det er kun manden, som har trang til sex, og for at opfylde sit begær tvingermanden kvinderne til at gøre ting, de ellers ikke ville drømme om. I dette album er den sadistiske vold det altdominerende tema, for Crepax er loyal over for sit forlæg. Denne sort-hvide fortællingfra 1973-4 er typisk for Crepax' produktion, både hvad angår emne, og hvad angår tegnestil. Sidstnævnte er en indimellem ikke umiddelbart læsbar skiften mellem helsidestegninger og mange småtegninger med udsnit af især kroppe, hvor specielt ansigter og kønsdele optræder. Crepax' hensigt er at vække erotiske fantasier hos læseren ved utilslørede beskrivelser af i dette tilfældesadomasochistiskeudfoldelser. Kunstnerisk set er hans produktion anerkendt, og denne fortælling kan kvalitetsmæssigt sammenlignes med de omtalte titler - men to bind er næsten for meget af detgode.