"Jeg ser de døde og ønsker at jeg ikke gjorde." Sådan erkender Odd Thomas, der igen er hovedperson i en spændende og humoristisk Koontz-roman af de vellykkede, hvor Odd både strider med sine ekstraordinære indre kræfter og en ydre verden af ondskab og død. Den nu 21-årige Odd fra Pico Mundo i Mojave-ørkenen, som faste Koontz-læsere lærte at kende i Odd Thomas fra 2004, er i denne fortsættelse sygemeldt fra sit faste job som byens bedste pommes frites-mager på grillbaren og i ilden som politiets faste synske medhjælper i det, der starter som en kombineret mordsag og kidnapning. Undervejs i opklaringen af alt det grimme og psykopatisk kriminelle forløses plottet eminent af Odds særegne anderledes verden befolket af "hvileløse døde". Her er Elvis som Odd ofte møder med en undren. Hvorfor vandrer The King monstro hvileløst rundt i Mojaves hede uden hvile i noget Graceland? Nok ser Odd i rigeligt tal de hvileløse døde, men selvom han taler til dem og hjælper dem videre på deres endelige vej, så svarer de ham aldrig med ord. Måske ved de døde noget, det ikke er meningen skal afsløres for de levende? Det er et fantastisk og sine steder poetisk smukt univers læseren præsenteres for. Bogen er fuld af sjove finurlige episoder passende tilsat det gys vi forventer af Koontz. Med Odd Thomas har Koontz en hovedperson interessant nok til en forhåbentlig længere serie.