Ødipus

Denne tragedie, hvis første opførelse dateres til o. 430 f. Kr., er måske indbegrebet af den græske tragedie. Stykket tager mennesketilværelsens eviggyldige ekstremer under dramatisk behandling: blodskam, (fader)mord og (førkristelig) arvesynd. Kun den ubrydelige skæbnetro siger vor del af verden mindre i dag udover det symbolske. Denne gendigtning er det vellykkede resultat af samarbejdet mellem den græskkyndige Jørgen Mejer og en af tidens betydeligste danske lyrikere Søren Ulrik Thomsen. Nytolkningen knytter sig til Det Kgl. Teaters nyiscenesættelse af stykket. Formen er prosadigtets uden opdeling i afsnit eller vers. Ved sammenligning med udgaverne af Garff/Fljortsø (1958) og Foss (1977) - disses kvaliteter ufortalt - virker denne meget frisk og mundret, uden at have mistet det arkaiske præg, der bør tegne en klassisk tragedie. Bogen præsenterer sig på smuk vis i højformat, ledsaget af helsides gouacher, hvis sort/hvide gengivelse dog ikke yder kunstneren og læseren fuldretfærdighed. Afslutningsvis redegøres der fint for den frie, men billedrige gendigtning i en oversætterkommentar.

Læs hele vurderingen