Mathilde og Silas er på flugt fra de rasende øboere, der har afsagt en dødsdom over dem. Silas vil finde den modgift, der kan kurere deres far, men Mathilde ønsker kun at komme tilbage til fastlandet. Neglebidende spænding for 10-13-årige.
I 3. del af serien "Øen" fortsætter søskendeparret Mathilde og Silas deres flugt på øen. De har fundet opskriften på en modgift, der kan kurere de eventyrlige. Det kræver drageblod fra dragen Gyritte, som hærger øen efter at være sluppet løs. Kun et særligt sværd kan trænge igennem drageskællene, og sværdet faldt i nazisternes hænder under 2. verdenskrig. Derfor sætter Mathilde og Silas kurs mod en ubådshavn, som gemmer på uhyggelige hemmeligheder.
Ligesom i de to første bøger er der skruet højt op for spændingsniveauet. Bogen tematiserer, hvad det egentlig vil sige at være et monster. Er monstret noget fysisk, noget man er? Eller er monstret noget, man bliver gennem sine handlinger? Betyder de eventyrliges anderledeshed nødvendigvis, at de er monstre? Måske er det snarere frygten for det ukendte og uforståelige, som får øboerne til at handle umenneskeligt, og hvem er så de egentlige monstre? Forsiden matcher bogens stemning perfekt.
Man kan med lige så stor fornøjelse læse Æggets forbandelseRavenstorm-mysterierne - de glemte børn om de sælsomme væsener i mystiske Underby. En ø med samme ildevarslende stemning og overnaturlige elementer findes i Ravenstorm-mysterierne - de glemte børnMan kan med lige så stor fornøjelse læse Æggets forbandelse om de sælsomme væsener i mystiske Underby. En ø med samme ildevarslende stemning og overnaturlige elementer findes i .