Bøger / skønlitteratur for børn / digte

Øen i søen : en rytmisk børnesangbog fuld af hop og spring


Indhold

Seneste udgave,

Kom nu med

Nu skal vi -

Nu skal vi bare ryste

Jeg kan hoppe

Hoppe som en loppe

Store og små

Swing swang (tjing tjang)

Du kan ikke fange mig

Øen i søen

Klappe leg


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 1999

af

af

Ulla Harne

d. 18. aug. 1999

En ny samling meget enkle sange, som kan bruges af voksne sammen med børn fra 1-årsalderen og et stykke op både hjemme, i dagplejen og i institutionen. De 27 sange fylder hver et opslag med noder og becifringer på venstre side og tekst og tegninger på højre side. De fleste sange inspirerer til også at bruge kroppen, og det er forfatterens håb, at de voksne vil gribe situationen når den er der og synge og danse med børnene. Både tekster og melodier er så enkle, at de fleste hurtigt kan lære dem og den ledsagende cd med forfatterens egne indspilninger kan hjælpe de sidste på vej. Sangene er ikke særlig originale, det er hverdagsoplevelser, hvor der er hugget en hæl og klippet en tå for at få det til at passe med versefødder og rim. Men forfatterens umiddelbare glæde gør sangene anvendelige i mange sammenhænge og kan få de fleste med, også dem der normalt ikke tror, de kan synge og danse med børn. Desværre har både bagsidetekst og indledning en del stave- og tegnsætningsfejl. Bogen er trykt på tykt papir og med glade børnetegninger i farver.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 1999

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 18. aug. 1999

Sangene i denne sangbog for børn kombinerer musik og bevægelse. Bogen indeholder 27 sange der er lavet sammen med børn. Hver sang er tildelt en dobbeltside, hvor nodelinier med tekst, becifringer, guitargreb og forslag til bevægelsesmønstre overvejende er placeret på venstre side og med tekst og illustrationer på højre side. Der er sange til bl.a. jul, sommerferie, spisetid, sengetid og fastelavn. Et forord præciserer intentionerne med bogen. Det er en inspirerende og idérig samling med en rytmisk musik til sangene, der for manges vedkommende vil gå lige i kroppen på de fleste børn. Sangteksterne, der kan selvlæses fra 2.-3. kl., ledsages af herlige, farvelagte børnetegninger. Sangbogen kan anvendes i folkeskolens yngste klasser af både musik- og dansklærere. Forsiden viser en charmerende børnetegning af titelmelodien. Med bogen følger en cd, hvor sangene er indspillet.