Bøger / skønlitteratur til børn

Øen


Beskrivelse


Billedbog uden tekst. Isbjørnen kravler ned til en ø, her møder han fugle, skildpadder og en flyvefisk. Dyrene hygger sig og oplever mange ting, og da dagen er slut, sidder isbjørnen glad og tilfreds på øen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2014

af

af

Henriette Olesen

d. 1. juli 2014

Denne skønne ordløse billedbog henvender sig til børn i alderen 3-6 år. Her er virkelig plads til fri fantasi og fortolkning.

I 2012 udkom den første billedbog af denne type fra det hollandske forfatterpar. Træhuset vandt hovedprisen i Bologna i 2010. Her kommer så efterfølgeren. Isbjørnen klatrer ned fra en sky. Her møder den mange forskellige dyr, får mange nye venner, og oplever en masse ting. Efter en dejlig dag sidder isbjørnen på øen og kigger på stjerner. Dette er en skøn sanselig billedbog. Illustrationerne er enkle streger holdt i blide nuancer. Da bogen er ordløs, og illustrationerne er lettere abstrakte, er der god mulighed for læseren at digte sin egen historie.

Denne billedbog kan sammenlignes med andre ordløse billedbøger eksempelvis Familien Bartholdy af Pia Thaulov. Denne er dog mere poetisk og rolig.

En meget flot og poetisk billedbog, som kan give god anledning til samtale og fortolkninger.



Informationer og udgaver