Bøger / skønlitteratur / roman

Øens hemmeligheder


Beskrivelse


Nina flytter til oldemorens gamle hus for at færdiggøre sin bog og møder den tiltrækkende Joe. Hun finder oldemorens gamle dagbogsnotater, hvor en historie om fortielser og uforløst kærlighed tegner sig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2016

af

af

Stine Grabas

d. 9. juni 2016

Til alle læsere af familie- og slægtsromaner er her en roman om hemmeligheder, fortielser og kærlighed i to beslægtede historier; en nutidig om bestsellerforfatteren Nina og om oldemoren Tilly et lille århundrede tidligere.

Bestsellerforfatteren Nina Jones flytter til et hus på Ember Island, som hun har overtaget efter sin oldemor. En voldsom storm har ødelagt taget og hun får marinebiologen Joe til at hjælpe sig med at renovere huset. Hun bliver straks betaget og tiltrukket af ham, men Nina har en hemmelig, som gør det svært for hende at binde sig. Mens de renoverer huset, finder de oldemorens gamle dagbogsnotater gemt mellem murstenene i væggene. Sideløbende udfoldes oldemorens historie fra 1891-92 om uforløst kærlighed og dunkle fortielser. Freeman har tidligere udgivet Havets hvisken.

Spændende og velskrevet familie- og slægtsroman, hvor de to spor elegant flettes sammen. Mange kvinder vil med sikkerhed føle sig godt underholdt af denne roman, hvor jagten på kærligheden er i fokus.

Minder i høj grad om Lucinda Rileys Pigen på klippen eller om Kate Mortons forfatterskab.