Bøger / skønlitteratur for børn / gå på opdagelse

Øjeblik


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Udfra tolv dyreøjne, tolv landskabsbilleder og tolv korte tekster skal læseren ved at kigge, lytte og tænke gætte hvilke dyr, der omtales.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. dec. 2002

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 11. dec. 2002

Endelig en ny billedoplevelse fra Wiesmüller! Der er alt for længe imellem! Og her overgår han næsten sig selv - igen! Det er en fantastisk billedfortælling om det vågne og opmærksomme øje - såvel læserens som de dyrs, der skildres og skal gættes i historien. En kort introduktion fortæller at ingen er alene, alle vegne er der nogen at få øje på og nogen der får øje på dig. Og så går det ellers derudaf. Hver v-side viser et enormt øje med de nærmeste omgivelser af skind, fjer eller pels i ekstremt nærbillede med en næsten fotografisk realisme. Og på h-siden viser et stort panoramabillede de omgivelser øjets ejer kan befinde sig i - også i en akkurat naturalisme med let sløret og diffus gengivelse. Det er overraskende perspektiver og miljøer der skærper opmærksomheden og tryllebinder tilskueren. Et par liniers tekst under hvert billede i et melodisk, næsten poetisk sprog antyder hvilket dyr øjet tilhører, men det er faktisk slet ikke nemt at gætte. Til alt held er der bagerst i bogen en facitliste med alle de dyr, der skulle gættes undervejs. Det er en oplevelsesbog for alle aldre. Den kan gennemgås med børn længe inden skolealderen og fra 3.-4. klasse kan den selvlæses. Og billederne kan genlæses igen og igen og igen- igen.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. dec. 2002

af

af

Bente Nielsen

d. 11. dec. 2002

Sædvanen tro har Dieter Wiesmüller udgivet en flot og særpræget billedbog. I en kort indledning fortæller han om sit budskab, som er, at verden er fuld af overraskelser. Det gælder blot om at have øje for dem, hvilket denne bog giver mulighed for. Dernæst følger tolv ens opbyggede opslag, hvor venstresiderne indeholder et kæmpestort øje fra et dyr, og højresiderne viser det landskab, som er det aktuelle dyrs miljø. En kort tekst nederst på siderne leder ligeledes læseren på sporet af dyret. Den opmærksomme læser, der både ser, lytter og tænker, kan så forsøge at gætte, hvilke dyr, der er tale om. Det er ikke let, men heller ikke umuligt. Bagest findes en tavle med løsninger. Dyrene er hare, ugle, frø, vildgås, firben, ræv, mus, stork, løve, struds, leopard og menneske. Bogens illustrationer er meget flotte. De er overvejende holdt i varme, dæmpede farver med overvægt af orange nuancer. Landskaberne har bløde former og lidt slørede konturer. De store øjne kan godt virke lidt uhyggelige. Det er en spændende og anderledes billedbog for de 5-6-årige.