Hvordan så hverdagen ud under den kolde krig? Forfatteren, der tidligere har udgivet bøger om perioden, har her udvalgt billeder fra samtidens presse. De af os, der husker perioden, vil glædes ved at se (og gense) de mange pletskud.
Bo Lidegaard, der har en fortid både som minister, topembedsmand, historiker og pressemand, har her kombineret de to sidste tjanser med en billedkavalkade over årene fra 2. verdenskrigs slutning til murens fald. Billederne, der alle er i sort-hvid, er ledsaget af kommentarer på ca. 1/2 side hver. Lidegaard beskriver både tidens politik og hverdag, og han giver et billede af en periode der omfatter så forskellige epoker som efterkrigens mangelsamfund over 1960'ernes velstandsboom til 1980'ernes krise.
Den smukt layoutede bog præsenterer perioden fint. Teksterne er relevante og giver samlet et overblik eller nærmere en fornemmelse af de knap 50 år bogen dækker, men den fastholder en overordnet linje, at beskrive hverdagen under den kolde krig. Det er dog i høj grad verden set fra Slotsholmen og Rådhuspladsen, der vises, og billeder fra vest for Valby Bakke og andre af besiddelserne i Nordatlanten er få, men Lidegaard udnytter på en god måde sin enorme viden til at skabe et billedværk, der rækker ud over det kaffebordspræsentable.
Bogen ligner på mange punkter andre billedsamlingsværker fra det 20. århundrede fx Danskernes billederDanske billeder og Danske billeder. Sidstnævnte er dog mere tekstrigBogen ligner på mange punkter andre billedsamlingsværker fra det 20. århundrede fx Danskernes billeder og . Sidstnævnte er dog mere tekstrig.