En debutsamling, der består af 19 små digte, er næsten for spinkelt et grundlag for en bedømmelse. Samlingen er delt op i fem afsnit: Indad, Om lidt, Mellemrum, Rene linier, Før glemslen. Deter digte, der registrerer øjeblikkets intensitet, men på en rolig og indadvendt måde. De seks digte i afsnittet Rene linier beskriver meget fint oplevelsen af sol, regn og vind, f.eks. i digtetHorisontens røde hav: blid skal den vind/der følger de lyse rygge/hen over åbne pladser/være at finde på husenes tage/hvor solen har lagt sig/for langsomt at svinde/mod horisontens røde hav.Allerede i denne lille debut aner man Niels Franks talent, men jeg vil mene, at der skal flere digte til, før man for alvor kan se, hvor bæredygtigt talentet er.