"Miraklernes tid er forbi ... De listende strygerklange og de marcherende trommer, overdramatiseringen, det hele skal åbenbart med - ikke sjældent i en grad, så enhver nerve og troværdighed fjernes ... Og så lander "Pludselig" og minder om, hvad Sebastian også kan. Paraderne er nede, man mærker ham, en sang om at miste - en sidste hilsen til den "gamle kæmpe", der var. Hvilken fantastisk, intens og rasende sansesmuk ballade, hårene rejser sig, når Kira Skov midt i sangen byder ind med sine hæse antydninger. Det er en sang, der peger længere tilbage i Sebastians katalog end de andre, der netop fortsætter ud af tangenten fra »Miraklernes Tid« og de senere musicals ... Man kan med rette konkludere, at albummet her rummer alle sider af Sebastian. Til det vil jeg sige, ja, desværre".