Bøger / faglitteratur / billedværker

Øjenåbner


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Sammenstiller værker af international samtidskunst fra Jensen's Collection med danske værker fra Fyns Kunstmuseums samling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2011

af

af

Kirsten Emdal

d. 11. maj 2011

Dette er et udstillingskatalog, som primært henvender sig til besøgende på "Øjenåbner"-udstillingen på Fyns Kunstmuseum, men andre kunstinteresserede kan også have fornøjelse af at se denne interessante sammenstilling af værker.

Bogens tekst er forfattet af kunsthistorikerne Hans Dam Christensen, Theis Vallø Madsen og Naja Rasmussen (udstillingens kurator). Udstillingen - og bogen - er blevet til i et samarbejde mellem museet og ejeren af Jensen's Bøfhus Palle Skov Jensen, som er en meget stor samler af moderne international kunst. Bogen er illustreret med farvefotos af alle udstillingens værker og disse er for hovedpartens vedkommende sat op parvis - bestående af et af museets klassiske værker og et af Jensens moderne værker. Forsiden har et meget appellerende maleri af den japanske kunstner Yoshitomo Nara. Hverken udstilling eller katalog lægger skjul på samarbejdet mellem museet og Jensen's Bøfhus, og der har været meget diskussion om, hvorvidt museet så tydeligt kan lade sig sponsorere af det private erhvervsliv, men der er i hvert fald kommet en meget spændende bog og udstilling ud af samarbejdet.

Jeg er ikke tidligere stødt på en bog, som sammenstiller klassiske danske mesterværker med værker af international samtidskunst (herunder mange helt nye værker fra Kina og Japan), men det er en spændende idé.

Der vises mange spændende billeder, og katalogets sammenstilling af værker føjer nye dimensioner til både de klassiske og de moderne værker. Flot og inspirerende katalog.