Bøger / skønlitteratur / roman

Øjne som mine


Beskrivelse


Noras datter, som hun bortadopterede som spæd, er forsvundet. Nora tager opklaringen i egen hånd og det bliver en hård og brutal rejse. Der står magtfulde mænd bag, de samme mænd, der for 15 år siden forsøgte at slå Nora ihjel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2017

af

af

Stine Grabas

d. 19. dec. 2017

Noras datter, som hun bortadopterede som spæd, er forsvundet. Nora tager opklaringen i egen hånd og det bliver en hård og brutal rejse. Der står magtfulde mænd bag, de samme som for 15 år siden forsøgte at slå Nora ihjel. For alle, der holder af en hæsblæsende spændingsroman og som ikke er sarte i forhold til blodige beskrivelser.

Alkoholikeren Nora bliver kontaktet af de forældre, som adopterede Noras datter. Datteren Bonnie er forsvundet. Det viser sig, at Bonnie er bortført og Nora tager sagen i egen hånd, da hun ikke stoler på politiet. Hun bruger sine kontakter og opdager, at meget mere er på spil og at hun selv bliver overvåget. Hun kan ikke stole på nogen, ikke engang sin sponsor fra AA-gruppen. Alt hænger sammen med dengang for 15 år siden, hvor Nora blev forgivet, voldtaget og kastet i grøften for at dø. Det bliver en hæsblæsende jagt på bortførerne og Nora skyr ingen midler. Det er forfatterens debutroman.

Der er fart over feltet i denne spændingsroman, hvor Nora bogstaveligt talt må kæmpe med næb og klør. Hun ved, hvad det vil sige at leve på gaden og der er nogle fine beskrivelser af det barske canadiske klima. Bogen er skrevet i en lidt dyster noir stemning og den er svær at lægge fra sig.

Hovedpersonen Nora minder om Lisbeth Salander i Stieg Larssons Millennium-trilogi. Hun har den samme fanden i voldskhed over sig. Ellers kan bogen sammenlignes med forfattere som Michael Connelly og James Ellroy.