Til den haveinteresserede læser på udkig efter inspiration til nyttehaven, kommer her to inspirerende små havebøger i serien "Grønne fingre" omhandlende henholdsvis frugt og grønt i den lille have samt økologisk dyrkning i haven.
Den svenske forfatter og redaktør Eva Robild står bag serien "Grønne fingre", som disse to bøger er en del af. "Økologisk i haven" gennemgår hvad det vil sige at holde en økologisk have. Der lægges vægt på jordbearbejdning, kompostering, valg af gødning og dyrkning af grøntsager, bær og frugt. Desuden afsnit om biologisk mangfoldighed samt håndtering af ukrudt og skadedyr. "Dyrk frugt og grønt på lidt plads" giver idéer til, hvordan man dyrker grøntsager, frugt, bær og krydderurter på lidt plads fx i krukker eller drivhus. Desuden afsnit med inspiration fra Middelhavsområdet samt kreativ anvendelse af ukrudt. I begge bøger brydes teksten op af tekstbokse med gode råd, opskrifter m.m. Bøgerne afsluttes med et register. Fotograf Pernilla Bergdahl står bag fotografierne. Format: 20x20 cm.
To små inspirerende havebøger skrevet i et lettilgængeligt sprog. Fine fotos og layout leder tanken hen på coffee table books.
Udformning og layout er stort set identisk med de andre bøger i serien "Grønne fingre". Af andre bøger om økologisk havedyrkning kan nævnes den mere omfattende ØkohavenGrønne altaner og terrasser, mens en bog som Grønne altaner og terrasser også kommer med gode idéer til små haverUdformning og layout er stort set identisk med de andre bøger i serien "Grønne fingre". Af andre bøger om økologisk havedyrkning kan nævnes den mere omfattende Økohaven, mens en bog som også kommer med gode idéer til små haver.