Øksepunktet : digte

Som desværre altid en snæver målgruppe til ny dansk lyrik. Jeg forestiller mig denne lille samling brugbar i forskellige undervisningssammenhænge, hvor ny dansk lyrik præsenteres.

Katarina Lewkowitch (f. 1971) debuterer med denne digtsamling, men er i øvrigt repræsenteret i antologier og tidsskrifter. Samlingen er i tre dele. Første del hedder "Undfangelse" og i de sidste 4 linjer aner jeg starten af kærlighedens forpligtelse: "jeg stiger ud af det éncellede mørke/ at blive kød er det tungeste offer/ at blive født er det store farvel/ friheden findes i intet". Straks følger anden del, som samlingens titel "Øksepunkt". Her forestiller jeg mig truende øksehug, drevet af almenmenneskelige livsvilkår: "i begyndelsen var vi inde i hinanden/ så var vi ude af hinanden/ så var fraværet imellem os/ ordet kunne intet stille op." Sikke en smuk og modig erkendelse, at der er livsvilkår, hvor ord er forgæves. Samlingens tredje del har overskriften: "adskillelsen er en illusion/ men skønheden i den findes", og her genfindes måske liv efter øksepunktet udløser øksehug, og jeg aner fornyet optimisme i ordene: "livet hænger i trisser/ rasler i sin fortøjring/ ventende.".

Samlingen er en del af forlagets årlige 12 digtsamlinger, men ellers ingen oplagte at sammenligne med.

Flot digtsamling af debutant, sjældent fuldendt i sit udtryk og af høj kvalitet. En nødvendighed på biblioteker med relativt velbesøgte lyrikhylder.

Læs hele vurderingen