Bøger / skønlitteratur / roman

Ønskelisten


Beskrivelse


Jocelyne Guerbette levet et såkaldt almindeligt liv i en mindre fransk provinsby, sammen med ægtemanden Jocelyn. Jocelyne har en lille sybutik og blogger om syning, men drømmer om noget mere. En dag vinder hun 18 millioner Euro i Lotto og livet tager en overraskende drejning.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2013

af

af

Henrik H Pedersen

d. 28. feb. 2013

Roman som henvender sig bredt til læsere af gode kvalitetsromaner, herunder nyere fransk skønlitteratur, men som også kan formidles til læsere af chick lit genren.

Den franske forfatter Grégoire Delacourt debuterer på dansk med denne roman, som er solgt i mere end en halv million eksemplarer i Frankrig. Romanen spinder over temaet "tænk hvis du vandt i Lotto", hvilket også står nævnt på bogens forside, i øvrigt sammen med mange farverige knapper. For bogens hovedperson Jocelyne Guerbette har en lille sybutik i en mindre fransk provinsby. Her lever hun et såkaldt almindeligt liv sammen med manden Jocelyn, som drømmer om at blive formand for fabrikken. Børnene er flyttet hjemmefra, og tiden går med de nære ting, i nabolaget og med at drømme og skrive ønskelister og desuden at blogge om syning. En dag køber Jocelyne en Lotto kupon og vinder svimlende 18 millioner euro, og romanen tager en anden drejning. Stilistisk og sprogligt er vi ovre i noget karakteristisk fransk, hvor de sorgmuntre poetiske betragtninger er fremtrædende.

Kan med sin blanding af det trivielle, filosofiske og poetiske sammenlignes med anden nyere fransk litteratur som bl.a. Muriel Barbery Pindsvinets elegance, 2009 og Anna Gavalda Lykken er en sjælden fugl, 2009.

Velskrevet fin fransk roman som kan nå et bredere publikum. Delacourt forener det trivielle med det poetiske på en overraskende facon.


litteratursiden.dk

d. 22. apr. 2013

af

af

Jette S. F. Holst

d. 22. apr. 2013

Tænk, hvis du vandt i Lotto! Poetisk og tankevækkende lille fransk roman om drømme, kærlighed og svigt. Jocelyne er en ganske almindelig kvinde. Hun er lidt for tyk og er relativt lykkeligt gift med J...


Berlingske tidende

d. 23. mar. 2013

af

af

Merete Reinholdt

d. 23. mar. 2013


Weekendavisen

d. 8. maj 2013

af

af

Helle Merete Brix

d. 8. maj 2013