Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ørnedag


Beskrivelse


Året er 1940, og agent Henderson er strandet i Frankrig. Han skal forpurre Hitlers planer om at indtage England, og med sig som hjælpere har han fire unge kommende agenter. I krig er det bare svært at gennemskue, hvem der er ven eller fjende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2012

af

af

Henriette Olesen

d. 30. nov. 2012

Her kommer anden del af serien Henderson's boys som er forløberen til serien Cherub Mission. Den henvender sig til læserne af serien, men også til andre med interesse for 2. verdenskrig. Serien skal læses kronologisk, men kan sagtens læses uafhængig af serien Cherub Mission. Fra 12 år.

Året er 1940, og den britiske efterretningsagent Charles Henderson er strandet i Frankrig. Med sig har han fire unge mennesker, og sammen forsøger de at forpurre Hitlers planer om at krydse kanalen og invadere England. De forsøger dog også selv at komme hjem, men hvem kan man egentlig stole på i krig? Dette er en rigtig agent-bog , hvor sproget flyder og er nutidigt. Selvom handlingen foregår under 2. verdenskrig, er denne serie meget spændende i ægte agent-stil.

Det er nærliggende at sammenligne med Muchamores serie Cherub Mission men da den foregår under den 2. verdenskrig, kan den også sammenlignes med andre spændende bøger fra samme tid blandt andet Michael Næsted Nielsens Blodvinter.

En fantastisk serie der nok skal fange de unge knægte. Her er både heltemod og eksplosioner kombineret med en lille smule kærlighed og venskab. Denne serie skal nok blive efterspurgt, hvis den ikke allerede er det.