Dette er en godbid til dem, der ønsker sig underholdning, og gerne skildring af skæbner og historier farvelagt med den multifarvede pensel.
Det er den britiske forfatters debut, hun rejste meget i sit job som journalist og har siden denne roman udkom (2008) udgivet yderligere to. Historien foregår i 1928-29 og handler om 3 piger, der af forskellige grunde rejser med samme passagerskib til Indien. Rose skal giftes med en britisk officer, Victoria er veninde og brudepige, og Viva er ansat af familierne som anstandsdame. For at tjene ekstra penge ledsager Viva også en vanskelig, måske psykisk syg dreng, tilbage fra kostskolen til uduelige forældre. Vi kommer omkring mange ting i beretningen, fx hvordan britiske normer kan ødelægge familier, tvinge unge ind i ægteskab, hvordan den voksende uro i det indiske samfund viser sig som både interne religiøse stridigheder og naturligvis had mod fremmede, og hvordan den britiske overklasse kedede sig i kolonilivet. Men det handler også om at bekymre sig om hinanden, om at lukke andre ind.
I denne genre tænker jeg naturligvis straks: Pilcher, Bickmore og Willett, og Judith Lennox har også en roman: Fodtrin i mørke med koloni-elementer, men alle har et mere ubesværet fortællesprog.
Det er en ordrig historie med mange tråde og nogle distraherende sproglige kanter, (ex :"ciggie" er altså en smøg). Det er dog også slidstærk underholdning.