Bøger / skønlitteratur / roman

Østfrisersynder


Beskrivelse


En tysk politikommissær jager en skræmmende seriemorder, og må undervejs konfrontere "spøgelserne" i sin egen fortid. Guf til alle krimilæsere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. jan. 2021

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 28. jan. 2021

En tysk politikommissær jager en skræmmende seriemorder, og må undervejs konfrontere "spøgelserne" i sin egen fortid. Guf til alle krimilæsere.

Ann Kathrin Klaasen er politikommissær og bor i tyske Østfrisland, som er en del af delstaten Niedersachsen. Ved et tilfælde finder hun et foto af sin far sammen med en yngre kvinde. Det bliver starten på en mystisk sag, da fotoets ejer, en ældre kvinde, findes død, og tilsyneladende myrdet. Faderen, som var politimand, er også offer for en morder, og den unge kvinde på fotoet druknet. Det er altså nu flere mordsager Ann forsøger at opklare. Hun inddrages i en specialenhed, og får brug for al sin erfaring med bestialske mord. Endnu en uhyggelig seriemorder huserer. Han bliver kaldt for "mureren", og han indespærrer sine ofre bag mursten til de bekender de synder han alene kender! Kan Ann stoppe "mureren" og opklare sin fars mord? Klaus-Peter Wolf (f. 1954) er en populær krimiforfatter i Tyskland, og han har skrevet en lang krimiserie med politikommissær Ann Katrin Klaasen. Forfatterens første krimi på dansk er bog nr. 4 i i serien, hvor der på tysk nu findes 15 krimier.

Nervepirrende krimi med en nuanceret og sympatisk hovedperson. Plottet er effektiv skruet sammen og "mureren" er én af de mest skræmmende seriemordere jeg har mødt i "bøgernes verden".

Tysk krimi om seriemord fx også Luftalarm-morderen.