Denne bog omhandler offentlig ansættelse og er skrevet i forlængelse af Tjenestemandsloven med kommentarer. Bogen indeholder udvalgte problemstillinger, skaber overblik over emnet og den er bygget op over følgende fem dele: Introduktion: det offentlige arbejdsmarked og offentligretlige grundbegreber. Ansættelse. Forhold og pligter under ansættelse. Afskedigelse. Afslutning: prøvelse. En række ansættelsesretlige normer er i det væsentlige identiske for privat og offentligt ansatte, men de offentligt ansatte er ud over den ansættelsesretlige regulering også underlagt forvaltningsretten. Bogen tager afsæt i afgørelser fra det offentlige arbejdsmarked suppleret med afgørelser fra det private arbejdsmarked, hvor disse er retningsgivende for det offentlige arbejdsmarked.