Den russiske instruktør Andrej Tarkovskij stod ved sin tidlige død, samme år som hans sidste film Offret blev lavet, som en af moderne filmkunsts mest originale personligheder, og hele hans produktion er obligatorisk stof for alle, der interesserer sig for filmkunst.
Kulturjournalisten Alexander fejrer sin fødselsdag i et ensomt beliggende hus på Gotland. Filmen udspiller sig over et døgn, er episodisk opbygget, men centrerer sig om Alexanders mareridt. Under familiefesten oplever han, at der udbryder atomkrig, og han beder til Gud om at krigen vil stoppe. Til gengæld vil han ofre alt, herunder forlade sin familie. Et postbud fortæller, at hvis han går i seng med Maria, der måske er heks, vil verden blive som før. Det er den næste morgen, og han må give sine ofre.
Offret adskiller sig fra Tarkovskijs øvrige film ved at være produceret og filmet i Sverige. Billederne er stemningsmættede, og det svenske landskab ses som faretruende. Som hans øvrige film er den allegorisk, men selv om den er dybt fascinerende virker den mindre afklaret end hans øvrige, fordi den i mindre grad er forankret i russisk kultur.
En svært tilgængelig og meget lang film, der beskriver en stemning og en tilstand. Religiøst, moralsk, politisk og erotisk er Alexanders oplevelse af at tage konsekvensen af sit løfte en grænseoverskridende sindstilstand. Tarkovskij udforsker eksistensens største spørgsmål. Filmen er kunst med stort K, en svær tilgængelig film, man alligevel har svært ved at slippe.