I disse historier leger og eksperimenterer Rifbjerg med form, stil og sprog. Han bruger kvikt samtlige danske gloser, mange importerede og en del af egen avl; visse af dem vil nok formene nogle af smånovellerne adgang til radioen. Her er prosadigtagtige noveller med småbørns synsindtryk omsat til fremmedord, hvad der giver en kuriøs virkning, her er drejebogsagtige historier opfattet med to-tre kameraer, her er præstationer, der skal chokere, men ikke gør det, og til gengæld lavmælte og ligefremme beretninger om især barne- og ungdomsoplevelser, der føles chokerende sande. Her er stor humor, pretentiøs alvor, sproglig vitalitet, vanskeligt gennemskuelige private synsbilleder, provokationer og tindrende fantasi. Både sværhedsgrad og kvalitet er meget varieret, Rifbjerg er også som novellist et talent, der kan meget og vil endnu mere. For købstadbiblioteker og de sognebiblioteker, der endnu ikke har konfronteret deres læsere med fænomenet Rifbjerg.