Korte, enkle digte om det at blive ældre og mærke kroppens forfald, der vil egne sig til en bred målgruppe af lyriklæsere.
Digtsamlingen rummer i alt 43 korte digte, det korteste er på tre linjer og det længste fylder knap en side. Ingen af digtene har selvstændige titler. I stedet er bogen inddelt i fire dele: 1. Projektiler, 2. Og, 3. Solens gule tunge og 4. I mig. Temaet i bogen handler om at blive ældre og kigge tilbage på et levet liv med sorg og savn, men også om længsel efter at føle sig ung igen. Digtene veksler mellem at tale til et du og til jeg'et selv. De sproglige billeder er ofte hentet fra naturen og beskriver bl.a. forandringer i kroppen:/snart må du komme og se mig/hænge knudret under bladet og så/bryde ud, våd og sitrende/se mig fyldes af luft/trække solen ind/og danse under en ny månesol.
Styrken i digtene er de fine sproglige billeder fra naturen, der ikke alle steder er originale, men som skaber en enkel poesi om følelser og stemninger fra et levet liv.
Lena Krogh Bertrams tekster kan minde om digte af Nana Rømer Dorph-Petersen.