Henry Smart, den flotte og morderiske unge irer fra En stjerne ved navn Henry fra 1999 er på flugt fra IRA. Han kommer til New York i 1924, men lægger sig hurtigt ud med nogle gangstere, så han flygter videre til Chicago. Her møder han den unge Louis Armstrong, der hyrer ham som sin hvide ven og beskytter. Inden Louis bliver rigtig berømt, mangler de penge og begår nogle indbrud. Under sådan et møder Henry sin kone OShea og sin lille datter, men snart flygter han videre tilbage til New York. Her optræder han sammen med en kvindelig sex-prædikant. Han bliver taget til fange af gamle og nye fjender, men hans kone redder ham fra henrettelse. Siden bliver hun en mytisk heltinde blandt depressionens fattige og hjemløse, mens Henry ender enbenet som sin far. Til sidst er han døende i ørkenen, men bliver fundet af John Ford, der vil filme hans dramatiske irske eventyr. Der sker således ikke for lidt, men jeg synes, at det er en meget lang og broget historie fyldt med hårdkogte replikker og usandsynlige sammentræf. Doyle har læst en masse om 20erne og 30erne og jazz, men rigtigt spændende eller vedkommende bliver Henry Smarts flugthistorie i datidens kulisser aldrig.