"Bortset fra et par nyskrevne og rockmusikalske ting fra sangskrivertrioen Doyle Bramhall II/ Justin Stanley/ Simon Climie har Eric Clapton grebet fat i bagkatalog-værker over en ganske bred populærmusikalsk front, og dertil omgiver han sig med diverse flotte kombinationer af musikere, vokalister og producere. Men Eric Clapton er dog ubetinget manden i midten, som veloplagt åbner ballet med Taj Mahals »Further On Down The Road« i elegant reggae-regi".