Ole Rømer og lysets tøven

Ole Rømer blev født i Århus i 1644. Som student i København fik han til opgave at gennemgå den afdøde Tyge Brahes observationer fra Hven, og det blev bestemmende for hans karriere. Hans ry i eftertiden er især knyttet til den lille afhandling fra 1676 hvor påviser at lysets udbredelse ikke er absolut, ud fra målinger af Jupitermånernes formørkelse. Artiklen er gengivet i bogen og er, med de få supplerende kommentarer, forståelig for en nutidig, ukyndig læser. Rømer var velkendt i datidens videnskabelige miljø, men bortset fra afhandlingen om lysets tøven offentliggjorde han ikke sine resultater. Det var da også først ved fundet af hans notesbøger længe efter hans død at man fandt ud af at han, blandt meget andet, også må tilskrives æren for udviklingen af et termometer der tager udgangspunkt i vandets fryse- og kogepunkt. Rømer var også en flittig og betroet embedsmand der stillede sig til rådighed for de mangehånde opgaver kongen betroede ham, hvad enten det var som politimester i København eller som ansvarlig for en revision af matrikelvæsenet. Civilingeniør Kousholts lille bog formår at give et fint indtryk Rømers virke og af den plads han indtager i videnskabens historie. Ole Bernt Henriksens Ole Rømer (94) er en mere omfattende biografi.

Læs hele vurderingen