I sin forklædelomme bærer Olga en lillebitte bylt til minde om barnet, som hun mistede. Alt imens fotograferer hun mennesker; levende og døde, og forsøger at holde sammen på livet. For læsere som gerne vil udfordres.
Olgas liv er et liv levet. Hun følger ikke sin familie eller samfundets forventninger til, hvordan man som kvinde skal leve sit liv, selvom hun forsøger livet med ægteskab og familie. Hun møder Andreas, som introducerer hende for fotografiet, hvilket bliver hendes store passion, og hun fotograferer såvel livet som døden. Igennem Andreas møder hun Johannes; præst og enkemand, som hun bliver gift med, og som hun forsøger at skabe en familie med, men selvom hun bliver gravid, føder hun ingen levende børn. Inspirationen til kvinden Olga har forfatteren fundet i kunstneren Olga Larsen (1897-1972) som blev kaldt Fandens Billedmager.
Beskrivelsen af Olgas liv er ikke nogen lineær beretning, og man sidder tilbage med en oplevelse af, at have været vidne til en kvindes samling af minder; fragmentariske, kaotiske og uden tid. Det er en bog som kræver noget af sin læser; mest af alt tilstedeværelse.
Stilen minder om Helle Helles bøger, hvor man som læser også ofte selv fylder noget af historien ud.