En tællebog med op og ned tælling! Oliver har fødselsdag. I bogen bliver vi præsenteret for ti af hans venner. Fødselsdagen starter og alle vennerne kommer én og én. Og da fødselsdagen er slut forlader venner igen festen én for én. Bogen er lavet på en måde, så læseren /barnet kan lære at lægge sammen og trække fra. Bogens sider er ikke lige store og lavet som en slags vifte, så man har et overblik over alle venner og dermed tallene fra 1-10. Siderne er lavet i forholdsvis tykt glittet papir, som kan holde til lidt af hvert. Hvert opslag rummer en lille kort historie om fødselsdagen og nederst på opslaget er personerne sat op, så man bedre kan lære at lægge sammen og trække fra. Bogen er illustreret med enkle, lidt kunstige tegninger i mange og stærke farver. En tælle- og regnebog, som placerer sig nederst i den efterhånden store bunke der er kommet inden for de sidste par år. For børn fra 4-5 år.