Bøger / skønlitteratur til børn

Olivia - den grønne fe


Beskrivelse


Kirsten og Rachel er på ferie på Regnbueøen og beslutter sig for at hjælpe de fordrevne regnbuefeer. Feen Olivia er fanget i en have, og pigerne må have hjælp af dyrene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2008

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 15. sep. 2008

De første fire bind i engelsk pigeserie om feer. Bøgerne kan selvlæses fra ca. 8 år samt læses op for børn, der er et par år yngre.

Kirsten og Rachel er på ferie på Regnbueøen, da de befrier den røde fe Roselil. Pigerne drager ud for at hjælpe resten af regnbuefeerne, men Vinterkongens trolde er også på sporet af de små feer. Pigeserie i syv bind, der omhandler jagten på hver sin fe. Serien er en del af engelske Hit Entertainment, der også producerer fx Angelina Ballerina, Thomas Tog og Byggemand Bob. Feernes lyserøde univers kan udforskes nærmere på rainbowmagiconline.com. Bøgerne er ret kommercielle på linje med fx Barbie, som nogle piger jo dyrker fra film til viskelæder i en periode. De er skrevet i et lidt barnligt sprog, og handlingen gentager sig selv fra bog til bog. Historierne er dog udmærkede indenfor sin genre, og de farvestrålende glimmerforsider sælger sig selv. Bøgerne er illustreret med små s/h tegninger og indeholder desuden et kort over Regnbueøen, et lille resume samt første kapitel af næste bog.

Serien kan temamæssigt sammenlignes med fx Josefine Ottesens Roselil og hendes venner, 2007, men i noget mere kommerciel stil.

Engelsk pigeserie om feer, som ikke stikker så dybt. Konceptet med forskelligfarvede feer, glitrende forsider samt enkle eventyrhistorier med piger, dyr og feer skal dog nok appellere til målgruppen.



Informationer og udgaver