Dette udvalg af Blichers jagtlitteratur, red. af Tage la Cour, består selvsagt af kendte ting. Udvalget består for størsteparten af artikler fra Diana, bl.a. det meget kendte essay om "jagtensforsvar". Der er medtaget et par digte fra Trækfuglene samt et par af Blichers kendte noveller, nemlig Hjorterytteren og Skytten på Aunsbjerg. Bogen bruger Blichers retskrivning og er sat med klartog tydeligt tryk. Illustrationerne er pennetegninger fra H. E. F. Justesen: Danmarks Vildt (1891), og de passer fint til bogens stil. Jagt på Blichers tid og i dag, er to vidt forskellige ting,bortset fra jagtglæden, som har holdt sig uforandret. Derfor bør vor tids jægere og naturelskere have mulighed for via biblioteket at se og læse dette nye udvalg af en klassiker blandtjagtlitteraturen, selv om de efter endt læsning nok vil sige: Ak - hvor forandret.