Strømmen af bøger til Folkeskolens fagområde natur og teknik fortsætter i raskt tempo og de forskellige forlags produkter inden for samme stofområde ligger ofte indholdsmæssigt meget tæt påhinanden. Dette gælder også for emnet lyd, hvor det nu foreliggende hæfte stort set er identisk med eksempelvis Kirsten Rønns Vi undersøger lyd fra 1989 og Cash & Taylors Lyd fra 1990. Gennem 36øvelser, små forklarende tekststykker og mange udmærkede informationsbærende illustrationer behandles de lyde, der omgiver os i hverdagen. Delemnerne er: At lave og at høre lyd. Lydens hastighed ogudbredelse. Dyrs lyde. Ultralyd. Musik og musikinstrumenter. Bogens tekst er fint tilpasset for målgruppen: Folkeskolens mellemtrin, og den støttes fint af billedmaterialet. Der afsluttes med enmaterialeliste - men et stikordsregister savnes! Materialet er tilrettelagt for undervisningsbrug, men mange børn vil kunne have stor fornøjelse af selv at eksperimentere sig gennem de mangeøvelser.