Når sorgen rammer, må vi søge nye veje. Forfatteren lader sig optage af svampe, og som ivrig svampeamatør og professionel antropolog finder hun langsomt kræfter til at kunne leve videre med tabet af sin mand. For svampeentusiaster og læsere i en sorgproces.
Da Long Litt Woon som ung kom fra Malaysia til Norge for at studere, mødte hun Eiolf. De blev gift og levede lykkeligt sammen i næsten 40 år, indtil han døde uden varsel i 2010. Sorgen ramte hårdt, og i sin søgen efter lindring meldte Woon sig til et svampekursus, hun og Eiolf havde snakket om at følge sammen. Mødet med naturen - på den norske måde - og arbejdet med at sætte sig ind i svampeverdenen greb hende, og hun kombinerede interessen med sin uddannelse som antropolog. Når man læser bogen, lærer man meget om svampenes kulturhistorie, om fordomme og forventninger til svampe fra kantareller over Spids Nøgenhat til Hvid Fluesvamp, men man følger også Woons arbejde med at komme fri af mørket. Bogen har svampefaglige registre og lister.
Det er en både nært og bredt interessant bog Woon har skrevet. Svampeinteresserede vil finde nye vinkler på deres passion, og sørgende vil få håb om et liv trods tabet, men bogen er også Woons personlige minde over en mand og et samliv, som ikke er mere.
Fluefælden blander samme naturglæde og stille visdom med faktuel viden om et "nørdet" emne.