Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Omar mister Messi


Beskrivelse


Omar er træt af sin søster, men hun er ikke kedelig, og han ender alligevel med at grine.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2012

af

af

Boy Olesen

d. 23. jan. 2012

Velegnet til selvlæsning for børn fra ca. 2.-3. kl. altså fra ca. 7-9 år, som er kommet godt i gang med læsningen.

En flot bog der i hele sit udtryk, layout etc. signalerer "rigtig" bog og kvalitet. Omar synes det er svært at have en lillesøster som Yasirah, der er fem år. Hun vil altid være med, og så trækker hun Omars bedste fodboldkort med Messi, men det værste er at hun snakker hele tiden. Yasirah får også meget at vide, hun kommer til at blive en slags isbryder, der gør at der bliver snakket om svære emner, fx da hendes onkel fortæller, at grunden til han spiser piller er, at da der var krig i hans land oplevede han at blive angrebet af hjemløse hunde, og derfor lider af mareridt. Det er en god historie, der bliver fortalt og som målgruppen nemt kan identificere sig med - forholdet mellem voksne og børn og forholdet mellem søskende. Bogen er illustreret med originale, sjove og udtryksfulde farvelagte tegninger, der på en god måde understøtter teksten. Sproget er let tilgængeligt, og skrevet med gode læsbare typer.

Morten Dürr har også skrevet den fremragende Slip aldrig Samiras hånd med lignende emne om mennesker med krigstraumer.

En rigtig god bog der har flere lag i sig, og som har meget på hjerte.