Tidligere forlægger Hans Jørgen Brøndum fortæller sine erindringer fra et indholdsrigt liv fyldt med oplevelser og nydelser, ikke mindst i det gastronomiske og ofte sammen med kunstnere og forfattere. En god læseoplevelse særligt for litteratur- og madinteresserede.
Hans Jørgen Brøndum fortæller om glæden ved det simple, glæden ved det overdådige, glæden ved maden, litteraturen, vinen, kunsten, naturen, rejserne og livet. Vi besøger barndommens julebord og voksenlivets julefrokoster, følger med når litteraturen og flaskerne åbner sig for første gang hos den unge Brøndum, og vi sidder med, når de små måltider giver store oplevelser med gode venner. Vi møder forfattere og billedkunstnere som fx Thorkild Bjørnvig, Henrik Nordbrandt, Mandelstam, Ejler Bille, Per Kirkeby og Jens Birkemose, og vi kommer med rundt til åndehuller i Danmark og rejser med til Frankrig, Rusland, Spanien og Tyrkiet. Bogen er en uafhængig efterfølger til erindringsbogen På frihjul.
Brøndum skriver levende og med en smittende livsglæde om sine oplevelser. Det har man kunnet nyde i de foregående erindringsbøger og denne lægger sig i fin forlængelse. Man hygger sig i Brøndums selskab og bliver måske lidt klogere på det der med at nyde livet, mens man har det.
Erindringer fra en anden forlagsboghandler finder du i Tidens krumningGlædens øjeblikke. I samme genre med modne livsbetragtninger finder du også fx Glædens øjeblikkeErindringer fra en anden forlagsboghandler finder du i Tidens krumning. I samme genre med modne livsbetragtninger finder du også fx .