Titlen er hentet fra den første af de »Skitser af dansk guldalderkunst«, hvoraf - som undertitlen angiver - bogen består. I en essaypræget form og støttet af ganske få illustrationer skildres det milieu, hvori guldalderkunsten blev skabt, og hvorfra den hentede sine motiver, mens der ikke gives meget om de enkelte værker. Fra Frederiksholms Kanal bevæger man sig til Thorvaldsens og Eckersbergs Rom, til sidstnævntes Øresund med dets kystbyer, ti! de gamle lniudesmærkei som baggrund for det romantiske arkitekturmaleri, herfra til Venezia og igen tilbage til København under pesten 1853 for at opspore, hvor den har jaget kunstnerne hen. Ind imellem gives portrætter af vor første kunsthistoriker N. L. Høyen og af dennes elev Julius Lange, af deres opfattelse af dansk kunst, bl. a. også i forhold til udlandets. Bogen synes ikke at give andet stof end det, der findes i den eksisterende kunst- og memoirelitteratur, som den ofte citerer, men desværre ikke anfører en fortegnelse over. Børfindes i centralbibliotekerne, men kan undværes i biblioteker med en lille bogkonto.