Den store publikumsinteresse omkring Haabløse Slægter er jo nok nu dampet af, alligevel er der grund til at hilse mag. art. Mette Winges materialesamling velkommen. I en mere hårdkogt tid kan den megen snak om usædelighed forekomme uforståelig og måske give en fornemmelse af tomgang i bogen: begivenhederne genfortælles så ofte. Så meget mere kan man så glæde sig over to nye, hidtil utrykte bidrag, nemlig Claus Secher og Lars Arilds afhandlinger, der viser nye viljer og veje i arbejdet med denne forunderlige roman, der - skønt ikke noget mesterværk - også er bemærkelsesværdig derved, at den indeholder grundakkorderne i Bangs forfatterskab. - Bogen ligner sine fortjenstfulde forgængere i opstilling og udstyr iøvrigt. Desværre også m.h.t. tekstbillede. Nå, - serien er et mægtig godt tilbud.