Bøger / skønlitteratur / roman

Ond kemi


Beskrivelse


En teenagepige findes voldtaget og dræbt i et industriområde på Amager, og sporene fører i alle retninger. Drabsefterforskeren Louise har lige rejst sig efter en sygemelding, og har slet ikke brug for, at hendes unge niece pludselig involveres i sagen. Gedigen underholdning til krimislugerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2023

af

af

Heidi Buur Pedersen

d. 15. sep. 2023

En teenagepige findes voldtaget og dræbt i et industriområde på Amager, og sporene fører i alle retninger. Drabsefterforskeren Louise har lige rejst sig efter en sygemelding, og har slet ikke brug for, at hendes unge niece pludselig involveres i sagen. Gedigen underholdning til krimislugerne.

I dette fjerde bind i serien "Rød hævn", der begynder med Dødens engle, er Louise flyttet ind til kollegaen Mark på Amager, og skal begynde på jobbet på politistationen efter en sygemelding. Hendes første dag bliver skudt i gang med et brutalt mord på en meget ung pige. Sagen kan have tråde til både bandemiljøet, pigens engagement i en miljøorganisation, og den lokale fodboldklub. Endnu en pige fra vennekredsen findes dræbt, og da Louises niece Stine viser sig at kende hende, bliver det hele pludselig meget personligt - og farligt.

Trods mange personer og tråde, er det en meget letlæselig krimi, der balancerer fint mellem action-scener og karakterernes hverdagsproblemer med eks'er, delebørn, teenageproblemer og dating. Selvom temaet med dræbte teenagere er brutalt, er detaljerne ikke voldsomt udspecificerede, så volden er til at holde ud. Kan læses selvstændigt, men man får mest ud af at have læst de andre bind, da der refereres en del til foregående hændelser og personer.

Lægger sig godt i strømmen af danske krimier, hvor der er god blanding af efterforskning og privatliv. Fx Pedersen og Fabers serie, der begynder med Vinterland.



Informationer og udgaver