Bøger / skønlitteratur / roman

Ondskab


Beskrivelse


Krimi.Nynazisten Styrbjörn Midvinter bliver skudt med en pil. Er motivet politisk? Ulf Holtz og Pia Levin finder frem til, at mordet skyldes voldsomme begivenheder i Styrbjörns fortid.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2010

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 29. apr. 2010

Til læsere af kriminalromaner med et godt plot, en velskrevet historie og med hovedpersoner, som også har et liv ved siden af arbejdet.

Varg Gyllander er allerede klar med bind 2 i en planlagt serie på 10 bind, efter første bind, Graffitimordene, som også lige er udkommet her i 2010. Varg Gyllander er pressemedarbejder ved det svenske politi, så hans kendskab til den verden, han beskriver, er meget stort. Hovedpersonerne, Ulf Holtz og Pia Levin er begge kriminalteknikere, som har til opgave at undersøge gerningsstedet. Under nynazisternes årlige march i en lille forstad til Stockholm bliver lederen, Styrbjörn Midvinter, skudt med en pil fra en armbrøst. Der er mange mulige mistænkte, moddemonstranter, andre nynazister? Men der er ingen afgørende spor. Pia Levin bliver meget mod sin vilje bedt om at tage sig af kontakten til Styrbjörns familie, og hun er med til at afdække, at motivet til mordet ikke har noget med nynazismen at gøre, men at det skal findes i den myrdedes fortid.

Jeg kom umiddelbart til at tænke på forfattere som Paretsky og Cornwell, men også Arne Dahls romaner beskæftiger sig meget med det politimæssige opklaringsarbejde.

Bind 2 i en serie, som jeg synes tegner til at blive et rigtig godt bekendtskab. Historien fænger, den minutiøse beskrivelse af opklaringsarbejdet er interessant, personerne er meget troværdige og sympatiske, og så kan jeg godt lide, at de også har et liv ved siden af deres arbejde. Jeg glæder mig til at følge Ulf og Pia fremover.


litteratursiden.dk

d. 10. juni 2010

af

af

Bettina Schnegelsberg-Laursen

d. 10. juni 2010

Nazister, børnemishandling og lunken hvidvin indgår i den cocktail Varg Gyllander har mikset sammen i ’Ondskab’. Det er ikke så ringe endda! Faktisk ret godt. Ulf Holtz er ledende kriminalteknikker ve...