Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ondskabens kræfter


Beskrivelse


16-årige Claire befinder sig midt i vampyrernes interne magtkampe i byen Morganville, hvor hun sammen med sine venner og den lækre Shane forsøger at stoppe både menneskenes voldelige opstand og den onde vampyr Mr. Bishop.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2013

af

af

Maria Sjøblom

d. 3. juni 2013

Alle fans af dark fantasy og vampyrer vil hive også denne bog ned fra bibliotekets hylder.

16-årige Claire befinder sig i en farlig alliance mellem Morganvilles vampyrer, menneskene og vampyrdronningen Amelie. De har stadig ikke fundet en kur mod den farlige virus, der rammer byens vampyrer, og da det kommer til kamp mellem vampyrerne Amelie og Mr. Bishop, benytter mange af de menneskelige indbyggere lejligheden til en drabelig opstand. Med et letflydende sprog og en hæsblæsende handling er også dette 5. bind i serien en ren page-turner af høj kvalitet. Kærligheden mellem Claire og hendes ven Shane udvikles langsomt, mens de sammen kæmper for at sikre freden. Claire er, som alle hovedpersoner i en god dark fantasy-serie, både smuk og rummer noget helt specielt. Forsiden viser Claire kigge ud af vinduet på den brændende by og signalerer ikke i sig selv dark fantasy. Denne gang indledes bogen med et kort resumé af serien, hvilket giver nye læsere fin mulighed for at springe på her.

Serien The Morganville vampires er en af de bedre serier i genren og kan sammenlignes med både Nattens hus og Vampire diaries.

Her er både ung kærlighed, onde vampyrer og venskaber, nøjagtigt som de unge fans af genren kan lide det. Hæsblæsende action i en skøn, læseværdig cocktail.