Film / fiktion / komedier

Onkel Buck


Beskrivelse


Den sjove, men ansvarsvigende onkel Buck skal passe sin brors børn, da der opstår en nødsituation. Den ældste af ungerne er lidt af en mundfuld for den evige ungkarl, og undervejs lærer både Buck og teenageren Tia noget om sig selv og om livet. For alle over 15 år, der elsker en god familiekomedie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2021

af

af

Thorbjørn Zeuthen Tirsted

d. 29. juni 2021

Den sjove, men ansvarsvigende onkel Buck skal passe sin brors børn, da der opstår en nødsituation. Den ældste af ungerne er lidt af en mundfuld for den evige ungkarl, og undervejs lærer både Buck og teenageren Tia noget om sig selv og om livet. For alle over 15 år, der elsker en god familiekomedie.

Teenageren Tia og indskolingsbørnene Maizy og Miles skal passes af deres fritlevende onkel Buck, da deres morfar får en blodprop. Buck lever et ungkarleliv, holder sin skruk kæreste hen med vage løfter og forsøger så vidt muligt at undgå at tage ansvar for noget som helst. Så han fortolker forældrerollen på sin helt egen måde. Maizy og Miles bliver hurtigt overvundet af onkel Bucks lune charme, men Tia har et horn i siden på verden og ikke mindst på sine forældre og alle andre voksne, der vil styre hendes liv. Buck og Tia kommer på tværs af hinanden, men deres konflikt giver dem også anledning til at kigge sig selv dybt i øjnene.

John Candy er i storform som den ukonventionelle onkel i denne familiekomedie, der oprindeligt udkom i 1989. Genudgivelsen giver god mening, for filmen er stadig sød, sjov og vedkommende. Candys komiske talent og glimt i øjet er perfekt parret med en overmåde nuttet Macaulay Caulkin som Miles og en strålende Jean Louisa Kelly som Tia.

1980'erne bugnede af skønne komedier, der stadig kan ses i dag, som National Lampoon's vacation og SpaceballsFars fede ferieSpaceballsMel Brooks' skøre verdenshistorie1980'erne bugnede af skønne komedier, der stadig kan ses i dag, som National Lampoon's vacation og Spaceballs.