At dette er »bind 37 i den fortløbende serie af D. T.'s Samlede Værker« som der står, skal jo nok passe, for at skrive er for D. T. at leve. Omslaget karakteriserer meget godt bogen som »ensolid samling sand- og slagfærdige skipperkrøniker«, 62 stykker i poesi og prosa: fra et praktisk livs skæg og ballade, slid og slæb som mælkemand, flyttemand, vinduespudser, ja løberklipper iDaells Varehus' tæppeafdeling, fra et eventyrligt livs flugt og fornyelse, på valsen, på farten gennem Sahara, Malta, Frankrig, Danmark - »en turné mellem byer og værtshuse, alkohol og LSD, vennerog veninder«. Som det ses, dominerer appetitten på tilværelsens drabelige udsving, men bogens spændvidde er stor, idet helt stille, smukke, lidt sørgmodige og helt anderledes stykker står stærkt,f. eks. et digt om polsk ungdom på en café i Warszawa og et digt til Herman Bang. - Siderne lugter hele tiden af ét eller andet, mest af D. T. selv - hans kød og blod, sved og fordøjelse, og hvadder er vigtigt: D. T. eren vaskeægte folkelig forfatter, for hvem intet er for godt til folket: mageløs underholdning for unge og gamle, til sofaen, sengekanten, hængekøjen m. v. Bibliotekerne måsørge for at hente bogen i hus.